Spillerne fra holdet har været blandt de skarpeste Counter-Strike spillere i Danmark.
Future Gaming eSport er kort sagt et meget lille dansk hold, som er specialiseret i at
vækste. Ambitionen for fremtiden er at blive rigtigt store. Hovedfokus er at starte småt
og sikkert ud og på sigt udfordre de mange veletablerede hold i verden.
Rejsen er startet for det lille ukendte hold af erfarne udøvere. I første fase har Future
Gaming eSports tilmeldt sig deltagelse i den danske POWER Liga, med start fra 4.maj 2021,
og er 100% opstillingsparate til holdets første sæson, som i særdeleshed vil blive anvendt til
at banke støvet væk, afprøve en masse spændende taktikker og indhente data.
Future Gaming eSports fornemmeste opgave er at skabe de bedste mulige resultater på og
uden for serveren. Projektet med et nyt eSport hold fra Hvidovre vil på nuværende tidspunkt
fortsætte på ubestemt tid og i dén periode er formålet at sætte et tydeligt spor af Future
Gaming eSport på den danske Counter-Strike Global Offensive scene.
Hvidovres eSport center har et par hundrede gamer-maskiner på plads på Hvidovrevej 178
og huser dagligt både spillelystne firmaer, erfarne udøvere og dem som blot vil spille med
vennerne. Holdet, bestående af flere tidligere landsholdsspillere, har indgået en navne- og
samarbejdsaftale med Future Gaming Esport Center, som har en klar interesse i at støtte og
sætte rammerne for et konkurrencedygtigt dansk Counter-Strike Global Offensive hold fra
Hvidovre
Future Gaming eSports består pr 12.04.2021 og i fremtiden af:
daniel “anizz” aniff
michael “bone” hansen
morten “suranga” jensen
morten “colon” johansen
patrick “b1ng0” sørensen
Esportcenteret ønsker i fremtiden at omdanne den viden og de erfaringer som de 5 udøvere
besidder, kombineret med træning – til gode kampe og positioner i danske- og udenlandske
ligaer.
Vi glæder os til at bringe flere nyheder til dig.